Vi tilbyder / Overnatning / Hø-hotel

Hø-hotel

Pris pr. hest/pony pr. overnatning kr. 100
hø pr. hest/pony pr. overnatning kr. 40 (Kan medbringes.)

-------------------------

Tag på weekend eller ferie med din egen hest i sommerhalvåret, og nyd en dejlig grillaften på terrassen mens du lytter til lyden af hestene, som går og græsser ved søen i baggrunden.
 
Der er forskellige overnatningsmuligheder for dig, fx egne telte, værelser, ferielejlighed eller vores store indianer-tipi bygget i kraftigt tømmer. Prisen for overnatning afhænger af hvilken type overnatning der vælges. Se mere under de forskellige muligheder.

Vi tilbyder din hest/pony egen indhegning, meget idyllisk beliggende. Det er en græsfold med meget solidt hegn og med vandkop. Har I mere end én hest/pony med, går de i samme indhegning. Kan jeres heste/ponyer ikke drikke af vandkop stilles balje til rådighed.

Der forfindes disse faciliteter til din hest:

- hvis det er nødvendigt at fodre i indhegningen (Tilkøb eller medbring selv.)
Udendørs opsadlingsplads
Ridebane med mulighed for springning. Alustøtter og gode bomme haves.
Kæmpe skov (Østerkoven), direkte nabo til Fort Østerlund. Fantastiske ridemuligheder.
Søer med mulighed for at bade med hestene - godt sted kan anvises.
 
Er I mange - fx en flok ryttere fra en rideklub, kan vi tilbyde flere indhegninger og evt. et par guidede ture i skoven. Og vi vil anbefale jer at overnatte i vores indianer-tipi. Her kan sove ca. 40 børn i nederste sovesektion, og derudover er der 8 køjer.
 
Trailerparkering er muligt - også for mange trailere. Det er naturligvis gratis.
 
Hø-hotellet er ikke åbent i de tre første uger af sommerferien, da vi i denne periode holder ridelejr for børn. Læs mere om Østerlund Ridelejr her.
 
Herunder ses lidt billeder herfra til inspiration.
Fort Østerlund | CVR: 28112718 | Østerlundvej 10, Virklund, 8600 Silkeborg - DK | Tlf.: 86 83 62 33 | fort_oesterlund@mail.dk