Vi tilbyder / Overnatning / Indianer-tipi i træ

Indianer-tipi i træ

Pris pr. overnatning pr. pers. kr. 60

-------------------------

Vores tipi er ca. 12 meter høj. Den er bygget op i meget kraftigt tømmer, og indeholder 8 køjer, samt én stor madrads i ca. 60 cm. højde fra trægulvet, som er lavet af sveller. På den store madrads rundt langs væggene, kan der sove ca. 35-40 børn eller ca. 30 voksne.

Der er vinduer, trægulv og et stort indgangsparti med plads til tasker, støvler osv. Tipien er idyllisk beliggende med udsigt over Ellesø og Østerskoven.

Medbring egen sovepose eller dyne mv.

Der forefindes en bålplads udenfor tipi'en, hvor det er muligt at lave bål. Brænde til bålet er gratis. Der er stubbe rundt om bålet, som man kan sidde på. Medbring evt. selv snobrødspinde, snobrødsdej og en guitar.
 
Denne type overnatning er meget brugt af skoleklasser, SFO'er, familietræf, polterabender, fødselsdagsfester og firmaer.
Fort Østerlund | CVR: 28112718 | Østerlundvej 10, Virklund, 8600 Silkeborg - DK | Tlf.: 86 83 62 33 | fort_oesterlund@mail.dk